Pedro

Pedro

Pedro, vores klassiske ballonklovn, er en farverig, skør og ikke mindst morsom ballonklovn, der spiller på alle strenge, når han underholder børn og barnlige sjæle. Han er både sminket, er iklædt farverigt tøj, og går i store sko. Selvfølgelig har Pedro også en rød klovnenæse. Med andre ord er Pedro indbegrebet af en klassisk og elsket klovn.
Klovn
Ansigtet er malet, så ingen er i tvivl om, at Pedro er en venlig og rar klovn. Dette er vigtigt, for Pedro underholder både store, mindre og meget små børn. Bag sig, har Pedro mere end 20 års erfaring, og han har høstet stor anerkendelse for sin optræden gennem årene. Ballonklovnen Pedro holder sig hele tiden opdateret i forhold, hvad der rør sig og giver mening for børn.
Når ballonklovnen Pedro går i gang med sit trylleshow, bliver børnene ikke bare underholdt, de får ofte også en personlig oplevelse med sig hjem. Børnene bliver inddraget i trylleshowet, og føler sig hurtigt som del af showet. Eksempelvis har Pedro ofte brug for en assistent på scenen til at hjælpe med at trylle, samt at holde styr på tingene og sørge for, at det hele går rigtigt for sig. Klovnen Pedro krydrer sit show med skøre, fjollede og klovneagtige kommentarer, som giver en afslappet og festlig stemning.

Pedros trylleshow

Trylleshowet, der typisk varer i ca. 30 min, er ikke kun ”underholdning for børn”, og kan absolut også ses af voksne. Og det er vanskeligt ikke at blive revet med af stemningen, for klovnen Pedro er dygtig til sine tryllerier. Programmet er nøje sammensat, så selv de voksne bliver betaget, snydt og tryllebundet. En ballonklovn som Pedro er både hurtig og kreativ når han laver alle de fantastiske og fantasifulde ballondyr, som børnene ønsker sig. Alt imens Pedro folder og vrider ballondyr til børnene, underholder han med sjove kommentarer eller klovneagtige spørgsmål. Børnene vil opleve, at de bliver inddraget og taget med på råd, eller også bliver de bedt om at holde øje med, at tingene foregår, som de skal.
Vellykket børneunderholdning er underholdning for børn på det niveau, børnene er på. Og der kommer de mange års erfaring som klovn Pedro til gode. Pedro appellerer til alt fra helt små dagplejebørn og vuggestuebørn, som endnu ikke har noget sprog, over til børn i børnehaven, lidt større skolebørn og som sagt, voksne. Pedros erfaring omfatter også samvær og workshops med børn med særlige behov. Institutioner af vidt forskellig art, kan derfor have meget stor glæde af et besøg af en ballonklovn som Pedro. Alternativt kan Pedro komme på besøg og fortælle om sine erfaringer med at håndtere vanskelig adfærd, i et oplæg om humor som konfliktløsning.
Uanset sammensætningen af publikum, forstår Pedro at tilpasse sin underholdning. Og prikken over i’et er, når Pedro har flest muligt informationer om arrangementet på forhånd. Jo mere Pedro ved, jo bedre kan han lave ping-pong med publikum og komme med overraskende og involverende bemærkninger. Pedro leverer altid professionelt med sine kunster og sin ydre fremtoning. Han er en elsket klovn!
Kontakt os for mere information om klovnen Pedro og hør nærmere om, hvad Pedro kan bidrage med til en festlig lejlighed.